Lugten af sne

Pia Tafdrup: Lugten af sne. Digte. Gyldendal 2016. Omslag: Ida Balslev-Olesen

PÅ FERSK GERNING

Fisken fanger sin føde
og bliver selv fanget, får skåret
hovedet af med en knasende lyd,
lugten af fiskeblod slår op, mens fisken
under kniven stadig spjætter.

De lette knogler og fuglefjer
ligger spredt mellem græs og sten,
hvor fuglen kredsede i luften,
lugtede sig frem til regnorme i jorden,
før måren indtog sit måltid.

På græssletten går en sulten ulv
efter fårenes bug og indvolde,
på kadaverne er ribbenene
gnavet ned, fluer og orme
tager sig af de sidste rester.

I støvet mellem krigens murbrokker
ligger de sårede,
jeg genkender lugten,
når der går hul på en engel.

I støvet mellem krigens murbrokker
ligger de døde,
blodtimens ofre, som engang
lå i livmødre,
skal nu lægges i graven
endeløst nær vores hjerte.

Vejrtrækning, kollision,
stederne samler sig,
klipper og jordklumper,
hele verden er et gerningssted.