In English 

Territorialsang

.Territorialsang.
INFEKTION

Du stivner forgiftet af pludselig angst
mens dagen kæntrer og skifter farve
og blodet under en stadigt voksende puls
sender smerten ud i det finest forgrenede net
hvor den flagrer rundt som aske
der ved et vingeslag løftes over gløderne
indtil hjertet, det koraltræ
i akut blomstring står stille i krampe
nær ved at drukne i eget blod
For hvem færdes immun i en by
hvor mennesker lever adskilt
som skår af den samme drøm
Mørkets indbrud i en fremmed
- rammer hadet dig?
Som jag af metal der gnaver sig ind i dit kød
fjernt, fjernt fra den morgen, hvor du nyfødt
blev velsignet af det første lys.

Territorialsang 1994 & Digte 1989-98. Digte 2001



Se bogen hos Gyldendal


Oversættelser

Hebraisk

.Territorialsang.

Territorial Song. Poems.

Oversat af Miriam Eytan
Carmel 2005
Israel
ISBN 965-407-523-7