In English 

Salamandersol

Pia Tafdrup: Salamandersol. Digte. Gyldendal 2012. OMSLAG Ida Balslev-Olesen med maleriet Solutions de Continuités 7 af Domoto Hisao

Salamandersol

GLÆDE

Først er glæden,
   smuglet over grænsen
      gennem en trang tunnel.
Natten er ovre, druknet i havet,
   begravet i jorden,
      tusindvis af år passeret alene.
Lugte, som allerede fandtes,
   omslutter tæt,
      heste pruster i stalden.
Vågne med lys,
   se skyggespil over tapetet,
      høre fugle i buske og efeu.
De voksnes stemmer og latter,
   en tryg landingsbane
      på den anden side af væggen.
Først er morgenhaven
   i sol,
      dens illumination af hjertet.
Æbler falder i det varme græs,
   insekter stiger
      op fra blomsters krondyb
Først er åbenheden,
   der snart lukker sig,
      ansigtsløst.
Først er tilliden,
   der med lethed sluges
      af galaktisk frygt.
Først er glæden,
   der nyfødt strømmer
      verden i møde, drømmer den.
Så følger sorgen, så følger vreden,
   så siger nogen:
      - Fred være med det.
Livet er døden, der kommer,
   men først er glæden.


Se bogen hos Gyldendal


Oversættelser

Svensk

.Salamandersol.

Salamandersol

Oversat af Jonas Rasmussen.
Ellerströms 2012
ISBN978-91-7247-337-9

See the book at Ellerströms

Engelsk

.Salamandersol.

Salamander Sun & Other Poems

Oversat af David McDuff.
Bloodaxe 2015.
ISBN 978-1-78037-150-4

See the book at Bloodaxe

Fransk

.Salamandersol.

Le Soleil de la Salamandre

Oversat af Janine Poulsen
Editions Unes
Nice 2019




Spansk

.Salamandersol.

Sol de Salamandra

Ya lo dijo casimiro parker
Madrid, 2019
ISBN 978 -84- 949606-3-5