In English 

NYT

Bagklog P1: Esben Kjær & Pia Tafdrup 8. of September 2018

Finnsk Terapi. Finn Nørbygaard. Pia Tafdrup Radio24syv 16. of September 2018

2018: "Uro". Interview med Pia Tafdrup ved Gudrun Marie Schmidt i Politiken Kultur p 10-16

2018:
Deltager i Væbnet med ord og vinger, Torben Skjødt Jensens doumentarfilm om Michael Strunge

2018:
Marica Bodrožić: Die Brücke zum Gestern ist gesprengt. Frankfurter Allgemeine Zeitung 25/1 2018

2017:
Aktuelle-lyrik. Tarkowskis Pferde

2017:
Signaturen. Magazin

2017:
Frankfurter Rundschau 29. of August 2017

2017:
Fixpoetry.TarkowskisPferde

2017:
Pia Tafdrup sind eine entdeckung

2017:
Anmeldelse af Tarkovskijs heste i tysk radio: Betreff: Dfunk Pia Tafdrup, den 17. November 2017 13:31

2016:
Præsentation af Lugten af sne (samtale med Johannes Riis, Gyldendal d. 11. maj 2016)

[Lyrikporten - instr. Jørgen Leth, 2016]

POESI. ET NYT BLIK AT SE MED. REFLEKTIONER OVER POESI. 04.01.2016 Pia Tafdrup

Litteraturmagasinet Tekstur november 2014. Oplæsning fra Smagen af stål + interview

Norwegian Writer´s Climate Campaign Februar 2015: Norwegian Writer´s Climate Campaign

*

Kroppens brand. Pristale for Ellen Wulff. Weekendavisen 28. nov. 2014

Spansk

“Caminar sobre el agua. Bosquejo de una poética”, por Pia Tafdrup. 30 septiembre, 2014

Persisk

Ægteskab, oversat og indlæst af Farzaneh Dorri. 23. september 2013.

Befri de indvendige sange, oversat og indlæst af Farzaneh Dorri 23. september 2013.

Ordene rejser, oversat og indlæst af Farzaneh Dorri 23. september 2013.

halvard-johnson.blogspot

*

Anders Jormin:
AD LUCEM (EMC 22 32 2786145): Inter semper et numquam by Pia Tafdrup 2012

*

Katarina Frostenson: Flodtid. Digte Gyldendal 2013 - oversat af Pia Tafdrup

I oversættelse

Står uden lyddragt
Var det ikke herhen du skulle
blive til og blive
Nøgen
Plukket for fjerene
Hanen jeg
halsen bar
lidet smigrende er lyden
når den oversættes: en ryddethed
Kniv kastet mod sten
Du lyder som: gåsehud med sorte prikker og nogle strå
og
som en flået gås i strålende sol
Ærlig talt er du i havn
Jeg tror det er den fattige tilstand
eller noget nær det
                                                                                  (p137)

*

PATTI SMITH læser på LOUISIANA 24/8 2012 et digt fra PIA TAFDRUPs TARKOVSKY´S HORSES: At Least One Wound

*

MIKROFONHOLDER: Jacob Kirkegaard & Pia Tafdrup: LYD

*

TAFDRUP OM EKELÖF:
Ekelöf:

D2R

*

TAFDRUP OM TRANSTRÖMER

NÄKTERGALEN I BADELUNDA

I den gröna midnatten vid näktergalens nordgräns. Tunga löv hänger i trance, de döva bilarna rusar mot neonlinjen. Näktergalens röst stiger inte åt sidan, den är lika genomträngande som en tupps galande, men skön och utan fåfänga. Jag var i fängelse och den besökte mig. Jag var sjuk och den besökte mig. Jag märkte den inte då, men nu. Tiden strömmar ned från solen och månen och in i alla tick tack tacksamma klockor. Men just här finns ingen tid. Bara näktergalens röst, de råa klingande tonerna som slipar natthimlens ljusa lie.

At tale om en nordgrænse for en nattergal sætter et virvar af overvejelser i gang: Hvor højt mod nord findes fuglen? Hvor højt mod nord høres den? Har fuglen et klangregister, hvor nordlige toner findes? Eller optræder nordgrænsen her som et sted, der ligger uden for det begribelige – en forestilling, som videreudfoldes i Tomas Tranströmers langt senere haikudigt: ”Kraftledningerne/ spændt ud i kuldens rige/ nord for al musik”. Sådan sættes tanker på spil, og en lykkefølelse dukker op. Der er sjælelig føde i Tranströmers poesi.
   Prosadigtet om nattergalen er nøgternt i sin stil, men handler om livskraft, i og med at nattergalen besøger jeg´et i sygdommen. Det er sandsynligvis udsprunget af en autentisk fugls sang et sted, der tilmed navngives, Badelunda nær Västerås. Som sådan er digtet typisk for Tranströmer, der ofte tager afsæt i den konkrete, fysiske verden, men gennem digtet når gådefulde steder hen. Digtet åbner med en stærkt fortættet stemning af nærvær. Den grønne midnat kan sigte til en særlig farve på himlen som visse sommernætter har, eller måske ligefrem til nordlys, der nu og da bølger neongrønt tværs over himlen. Så grønt er skæret i al fald på himlen denne nat, at løvet hænger i trance, og bilerne i et sus suges mod lyset. Bilerne er døve, altså ude af stand til at høre tonerne. Nattergalesangen sammenlignes med en hanes gennemtrængende gal, og dog er sangen skøn uden at være forfængelig.
   Sangen opfattes i det hyperfortættede nu af digtets jeg, der har været syg, men i sin indespærrede tilstand blev opsøgt af nattergalen, uden at jeg´et var bevidst om det da, det erkendes først tidsforskudt. Den specielle tidsoplevelse sætter sig som en forestilling om, at tiden så og sige kommer udefra og finder sin plads i de analoge, tikkende ure, der taknemmeligt tager imod tiden, som strømmer ind i dem fra kosmos. Via sprogspil og uvant synsvinkel er dette meget humoristisk udtrykt. Først når fuglen mærkes, og den vibrerende energi opstår i form af intenst nærvær, fremkommer også fornemmelsen af, at en tidløshed fyldes op af sang. Af toner så skarpe, at de kan slibe den le, som det grønne lysskær på nattehimlen ligner. Sanserne er rettet udad. Den meditative tilstand er modtagelighed og kraftudfoldelse på én gang. Ikke bare nattergalen, men også digtet kommer på besøg.
    Et af fascinationspunkterne i Tranströmer digte er hans visdom, et andet blandt mange er, at jeg´et er ekstremt modtageligt og åben for, hvad kræfter udefra vil dette jeg. Vi har med Tranströmer at gøre med en nobelprisvinder, der i sine værker ligger langt fra de helvedesskildringer, man f. eks. ser udfoldet hos Herta Müller eller Elfriede Jelinek, der på hver deres måde skriver drabelig godt. Livssynet her er et andet. Hos Tranströmer findes håb, og det gennemsyrer sygdom og anden indespærring. At en nattergal efter en sygdomstilstand med ét indgiver så stærkt et nærvær er mirakuløst. Forvandling fra mørke til lys er mulig.
   Efter at Tranströmer i 1990 fik et slagtilfælde, var han ikke i stand til at sige mange ord. Jeg husker, at han som noget af det eneste kunne sige ”mycket bra”. Med de ord kunne han paradoksalt nok udtrykke taknemmelighed, hver gang nogen sagde noget til ham eller gjorde noget for ham. Forunderligt positivt midt i sygdommen – og lige de ord, han fik brug for, da han fik meddelelsen om, at han bliver tildelt årets nobelpris.

PIA TAFDRUP

Pia Tafdrup: Trækfuglens kompas. Digte. Gyldendal 2010
OMSLAG Ida Balslev-Olesen efter foto af Per Bak Jensen

Nu også som LYDBOG:

Pia Tafdrup: Trækfuglens kompas. CD INDLÆST AF FORFATTEREN. Gyldendal LYD (Indspillet hos AudioResort)2010
ISBN: 978-87-02-09986-7
OMSLAG: Sarah Green efter foto af Per Bak Jensen

Lyt til tre digte fra "Trækfuglens kompas"