Når der går hul på en engel

Når der går hul på en engel. Digte. Borgen 1981. Omslag: Sys Hindsbo.

BEFRI DE INDVENDIGE SANGE

Når frostnætterne sætter ind
og stjernerne dirrer på himlen
skal du ride langs muren
til du er ude af byen
følge den kendte vej et stykke
men derpå ride bort fra de afmærkede zoner

rid ud og sæt din hest et sted
hvor græsset gror højt
og de sene blomster
får dig til at se alting
inde fra stænglen
og ud gennem bladene

gå sidste del af vejen
til fods
og forsøg en dans
når du kommer til trappen
skriv dit navn i sandet
og bliv usårlig

kom
indgangen er her
befri de indvendige sange
tegn en fugl
med spidsen af din tunge
hen over min krop.

Når der går hul på en engel. Digte 1981 & Digte 1981-83. Digte. Gyldendal 1999

Se bogen her

Pia Tafdrup
er digter, forfatter og medlem af Det Danske Akademi.

Modtager af bl.a:
Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006,
Søren Gyldendal Prisen 2005,
Nordisk Råds Litteraturpris 1999

Kontakt

© 2024 Pia Tafdrup