Tarkovskijs heste

Digte om tabet af en far, der er fanget af en langsom demensproces. Bogen er
et forsøg på bevidsthedsmæssigt at følge faren under den uafvendelige nedbrydning – fra han bliver så dement, at han må på plejehjem, til han dør der. Hele denne identitetsopløsning og dens ubønhørlighed følges i alle faser, i en meget konkret og nøgen form – og med overraskende brug af myten om Orfeus og Eurydike. I poetisk form afdækkes uden retouchering sider af et sygdomsdomsforløb, som videnskaben endnu ikke
har mange ord for.

GODNAT

Min far bliver iført

natskjorte.

Så længe jeg var barn,

dryssede han

stjernestøv og månegrus

ned i mine øjne.

Så længe jeg var barn,

talte jeg som et barn,

tænkte jeg som et barn,

dømte jeg som et barn.

Hver godnathistorie,

          jeg fik,

havde sin egen farve.

Min far fortalte, så en blind

under mørkets klokke

ville kunne se

                   en regnbue.

Jeg sov og drømte

det umulige

langt borte fra verdens angst.

Jeg vender mig om,

                         vender mig mod ham,

ser i min fars øjne

stjernestøv og månegrus.

Nu kommer natten ―

                    den lange nat.

Mælkeveje af morfin

suser

gennem hans krop

                    med lysets tyngde

                                      af smertes ophør.                 

ISBN: 87-02-05005-6